Videbæk Styrke og Kampsport

Videbæk Styrke og Kampsport: Et træningscenter med plads til alle og støtte til lokalsamfundet

Videbæk Styrke og Kampsport er ikke som det gennemsnitlige fitness- og træningscenter. Dette unikke træningscenter ligger underground i Videbæk Idræts- og Fritidscenter og har været en del af byens fysiske og sociale landskab siden 1984. Foreningen tilbyder en bred vifte af træningsmuligheder – lige fra styrketræning og vægtløftning til judo og bodycross – og med et medlemskab, der kun koster 600 kr. hvert halve år, er det en god investering i din sundhed og trivsel. Alle skal nemlig have råd til balder af stål og store overarme J
Videbæk Styrke og Kampsport emmer af en afslappet og kammeratlig atmosfære, hvor alle er velkomne, uanset om du ønsker at forbedre din almene sundhed, præstationer i andre sportsgrene, opbygge muskler, kunne forsvare dig selv eller løfte meget tunge vægte. Klubben bygger på et stærkt fundament af fællesskab, og medlemmerne er altid klar til at hjælpe og støtte hinanden i deres træningsrejse.
De går også langt for at støtte det lokale samfund og deltager aktivt i lokale initiativer og projekter. Klubben stiller deres faciliteter til rådighed for lokale skoler, når de har projekter om sundhed, idræt og fysisk træning og hjælper eleverne med at få en smagsprøve på vægttræningens velsignelser og muligheden for at få lavet et træningsprogram.
Videbæk Styrke og Kampsport har et ønske om at bidrage og støtte lokale initiativer, herunder at lade Videbæk Idræts- og Fritidscenter bruge deres faciliteter, når det er nødvendigt. De tror på, at det er i lokalsamfundets interesse, at borgerne har et så bredt udvalg af fritidsaktiviteter som overhovedet muligt.
Med en fremtid, der fokuserer på at tilbyde fysisk træning til en overkommelig pris og en fortsat forbedring af klubbens udstyr og tilbud, er Videbæk Styrke og Kampsport et træningscenter med hjerte og engagement for både medlemmerne og det lokale samfund.